Hvad kan du selv gøre?

Har du fået problemer med dit afløb fra køkkenvask, håndvask, gulvafløb eller toilet, er der en række mulige løsninger du selv kan forsøge dig med.

Undgå at bruge afløbsrens, kaustisk soda og lignende kemikalier! Den slags stoffer er som regel stærkt ætsende, og du risikerer at få beskadiget pakninger og rør, hvorved dit kloaksystem kan blive utæt.

Ofte er kogende vand meget mere effektivt til at løsne "proppen" i afløbet. En "svupper" kan også være en god hjælp til, at skabe tilstrækkelig bevægelse i afløbet til at der kommer hul igennem. Endelig kan man ofte selv skille afløbet ad, og på den måde få mulighed for at rense vandlås m.m. Det behøver ikke være særligt svært, men kan godt være lidt ulækkert.

Har du brug for hjælp til det stoppede afløb, kan du via menuen her til højre bestille et af vores attraktive standardprodukter til fast pris.

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os!